.
.

Vejret, stranden og byen.

Skagens Odde, Tversted - Vejret, Stranden og byen, og hvorfor vi har mest sol.

Tversted ligger på Skagens Odde, der er den nordlige ende af halvøen Jylland, regnet fra
en linje med Hirtshals i vest ved Nordsøen, og Frederikshavn i øst ved Kattegat, og op til Grenen på den yderste nordlige spids og er verdens største odde.
Området har danmarksrekorden i antallet af solskinstimer. Det er de norske fjelde, der gør, at Skagens Odde har sol i så mange timer.
Føneffekten skaber et skyfrit område over kysten af Nordjylland langs Skagerrak. Desuden
giver det et særligt lys, at der er så kort afstand til havet på begge sider af kysten og sandet der giver genskin.
Ved sommerjævndøgn, som er årets længste dag, mærkes forskellen mest tydeligt.

I 2007 varede lørdag 21. juni 18 timer og 6 minutter i Skagen by, mens den samme dag kun varede 17 timer og 17 minutter i Gedser. En tur til Skagen gav således 49 minutter mere med solskin.

Når vejrudsigten siger regn over Danmark, har vi oftest sol i Tversted.
Kort sagt er Skagens Odde lig med havvind, mere sol og lyse nætter.

Tversted strand er særegen. Det er den eneste strand i verden, hvor solen går op og ned i det samme hav.
Dette sker fra en god uges tid før midsommer til en god uges tid efter, og kan ses hvis man står ved nedkørslen.
Stranden tiltager hvert år i størrelse. Den fodres hvert år med mange tusinde kubikmeter sand og er de seneste ca. 20 år tiltaget med halvanden klitrække og ca. 40 meter strand.

Man må køre på stranden hele året rundt. Det anbefales at slå ESP fra og undgå kørsel ved åernes udløb, da der tit er blødt og kviksand. Fartbegrænsningen på stranden er 30km/t. - man skal holde tilbage for fodgængere.

Hund må luftes på stranden i snor. Der findes hundeskov ca. 3 km fra Tannisby Camping, ved Tversted Søerne.

Det er tilladt at grille, blot man fjerner kul og gløder.

Tversted er et af de populæreste feriesteder langs vestkysten - den del af byen der ligger nærmest stranden hedder Tannisby, navngivet efter bugten der hedder Tannisbugten.

I Tversted finder man ægte landsbystemning med en lille hyggelig kirke fra 1100 tallet, caféer og kro, badehotel og købmandsgård, kilometerlange hvide sandstrande og skøn natur, med blandt andet Danmarks sidste fungerende Stokmølle "Østerklit" og Ørnereservatet med verdens største ørn.

Både turister og lokale holder af at betragte solnedgangen fra stranden ved Tannisby og nyde en af de berømte isvafler.

.
.